Viser 13–18 af 18 resultater

VIGTIG INFO:
Creeps4you ApS er permanent lukket og der kan ikke laves bestillinger på shoppen længere.
Mail besvares ikke.
Tak for 10 gode år til alle trofaste kunder.


Vis
Ikke på lager
DKK 149,00
Tilbud
Vis
Ikke på lager
DKK 299,00 DKK 200,00
Vis
Ikke på lager
DKK 189,00
Vis
Ikke på lager
DKK 299,00

Knælere i terrarie

Hvis man interesserer sig for hvirvelløse eksotiske dyr, kan man vist ikke komme udenom at knælere er et utroligt spændende dyr at holde i terrarier, knælere er ofte et glubske rovdyr der selv vil spise artsfæller, så ved parring ender han knæleren ofte med at blive til et måltid for den større hun. Der findes dog nogle arter af knælere der kan holdes i grupper, det drejer sig om violin knæler, og Ghost knæler. Man kan holde knælere i glas terrarier og pynte det med plastik planter eller levende planter, eller man kan holde det mere simpelt og billigt og bruge de såkaldte knæler kasser vi også har til salg på shoppen. Knæler kassen er i plastik og med et fint metal net limet på til udluftning, samt en skumprop som man kan vande eller fodre igennem. Man kan faktisk sige at arten af knæler og hvad for noget foder den lever af, afgør i stor stil hvad man skal vælge til opbevaring og hold af sin knæler, og hvordan man skal indrette det. Fx de knælere man kalder blomster knælere der lever af flyvende foder, kan man godt pynte op med levende planter, mens de knælere der er mere altædende og typisk større, kan det være nemmere at holde ens terrarie mere simpelt. Det skyldes af de større arter af knælere spiser et mere varieret foder som fårekyllinger, melorm og andet foder der gerne vil gemme sig. Fx hvis man har bundlag i sit terrarie til disse knælere vil en stor del af de foderdyr man tilbyder gemme sig i bundlaget, eller bag planterne og man kan derfor ikke have kontrol med sin knæler og den mad den spiser, så der kan det være en fordel at holde det mere simpelt og sparsomt med indretningen.

Foder til din knæler

Foder til din knæler skal være tilpasset artens naturlige fødevalg, nogle knælere er specialister i flyvende foder som fx svirrefluer, fluer, bier, møl og andre flyvende insekter. Dette foder finder den ved at sidde i blomster og vente, blomsternes nektar og pollen tiltrækker flyvende insekter og derfor sidder knæleren ofte kamufleret og venter på byttet kommer til den. Til disse arter er det vigtigt at man giver knæleren det den er tilpasset til, det skyldes at knælerens munddele, og jagtteknik og krop er specielt tilpasset det foder og et forkert foder kan resultere i at din knæler enten nægter at spise, eller dens liv forkortes, nogle knælere er kendt for at dens munddele eller kindbakker bliver slidt ned ved forkert foder. Til knælere der er tilpasset flyvende, foder anbefaler vi derfor foder som spyfluer, guldfluer, krølvinger fluer og bananfluer alt dette har vi på lager og kan sende sammen med din knæler når du bestiller. De knælere vi sælger, er ofte nymfer, dvs. de er ikke voksne og derfor er det ofte bananfluer du skal købe med til din knæler. Bananfluerne skal du ikke blive skræmt af, da de bananflue kultur vi sælger, kan ikke flyve og er ikke det samme som dem der kommer ind i huset om sommeren. Andre typer af knælere er ikke foder specialister og vil æde alt de kan overmande, der findes endda arter af knælere der er så store og glubske at de tager små fugle og firben. Arter der ikke er specialister i foder kan du give alt slags foder, græshopper, melorm, voksmøllarver, alle slags insekter som knæleren kan overmande. Disse knælere er ofte lidt bedre som en begynder knæler.

Levetiden for en knæler

De fleste typer af knælere har en levetid på 6-9 måneder, men der er flere faktorer der spiller ind bland andet temperatur og fodermængde og køn på knæleren. Hunner lever ofte længere. Temperaturer højere end der er nødvendigt for den pågældende art vil sammen med større mængder foder. Få knælerens livscyklus til at gå langt hurtigere, og forkorte dens liv betydeligt. Selvom knælere ikke er blandt de insekter der lever længst, er der mange andre fordele ved at holde knæler i terrarie. Der findes mange arter, så man kan prøve forskellige arter, alle er vidt forskellige med hensyn til adfærd og levevis og udseende og det gør det er altid sjovt og spændende at prøve forskellige arter. De fleste typer af knælere er heldigvis også lette at opdrætte og få unger på, og det er jo en rigtig sjov og stor del af hobbyen af opdrætte knælere, og dermed holde en bestand af den pågældende art i terrarie på ubestemt tid.

Begynder knæler

At holde knælere som hobbydyr er for alle med interesse for dyr og natur. Hvis man er begynder, findes der mange typer af rigtig gode og nemme knælere, som også er til en meget billig pris og man får virkelig en stor glæde og fornøjelse for små penge. Her anbefaler vi de grønne knælere der med det latinske navn hedder Hierodula grandis. Denne knæler er en ret stor grøn eller brunlig knæler, og har det udseende man nok forbinder med en rigtig klassisk knæler. Arten er meget taknemmelig både hvad angår temperatur, fugtighed og foder. Den vil stortrives ved almindelig stuetemperatur 20-22 grader og med en almindelig fugtighed på 60-70 % som faktisk er den mest almindelige fugtighed i huse i Danmark. Denne knæler er altædende og vil tage alle typer af levende insekter. Og den er billig 99 kr. Vi har stort set altid, året rundt denne knæler på lager og kan derfor tilbyde en hurtig levering. Knæleren er også egnet til børn, den er fuldstændig harmløs, dog anbefales det at knælere behandles som pryddyr til at kigge på, da de er lidt for skrøbelige i forhold til mindre børn der måske kan være for voldsomme ved håndteringen af en knæler.