Levende agn til Lystfiskeren

Creeps4you ApS har siden 2016 importeret levende agn, som pakkes til en masse kunder i hele Danmark.

Vi sælger vores agn til private og til efterhånden en lang række andre virksomheder, såsom Put&take søer, Campingpladser og Jagt og Fiskeri butikker.

  • Alt det agn du ser på siden, er som udgangspunk en lagervare.
  • Agnen sendes til alle kunder i hele Danmark.
  • Der er herfra en garanti på levende ankomst på agn.
  • Pakker til butikker, du kan blive oprettet som erhvervskunde og få adgang til forhandler priser.
  • Viden om produkterne, og altid mulighed for at ringe ind.

VIGTIG INFO:
Creeps4you ApS er permanent lukket og der kan ikke laves bestillinger på shoppen længere.
Mail besvares ikke.
Tak for 10 gode år til alle trofaste kunder.



Fiskeri med levende agn en ældgammel klassiker

Fiskeri med levende orm, og anden levende agn, er vist ingen nyhed.

Tror rigtig mange lystfiskere, kan huske tilbage til deres første fisketur og nikke genkendende til at det nok var levende agn, der gjorde at den første fisk blev fanget, og dermed starten på en livslang besættelse på at fange flere fisk, større fisk, eller måske specielle arter af fisk.

Selv med alt der moderne grej, og agn vi har i dag bruges levende agn stadig i stor stil indenfor lystfiskeri. Det kommer næppe til at ændre sig.

Grunden er simpel, det virker og det fanger hver år tusinde og atter tusindvis af fisk.

Til fiskeri efter alt, brugt at de unge drenge nede ved havnen, til de ældre mere erfarne fiskere der sniger sig af sted nede ved åen, for at liste den gamle snedige Havørred til hug.

Fiskeri efter Laks i Norge

Canadiske orm er tilladt at indføre til Norge ifølge www.mattilsynet.no, men jord er ikke. Derfor tilbydes rensning/skylning af ormene og pakket i papir uld eller mos som er lovligt at indføre. Efter Laks og havørreder er de store Canadiske orm virkelig en effektiv agn, der ofte kan redde dagen på selv de mest håbløse dage, også derfor selv de mest hardcore fluefiskere normalt tager lidt med som back up.

Vi har nu pakket orm til Norge ture siden 2016 og ved hvordan ormene pakkes for at klare turen bedst muligt. Du kan altid ringe hvis du har spørgsmål, eller ønsker agnen pakket på specielle måder. Til fiskeri efter laks i Norge kan du vælge at bruge de store canadiske orm, eller tigerorm hvor du sætter flere orm på krogen, begge typer levende agn er yderst effektivt.

Canadiske orm

Canadiske regnorm er en klassiker indenfor levende agn til fiskeri efter laks og havørrede, både i de danske åer, og fjorde i Danmark, samt til de Norske elve efter laks. Canadiske orm er også rigtig gode til fiskeri efter ål, eller regnbueørreder i P&T. Canadiske orm bliver håndplukket i Canada, den kan ikke opdrættes da ormen er 10-15 år om at nå den store størrelse som den har når den sælges.

European nightcrawler

Også kendt som tigerorm, dog må denne orm som på latinsk kaldes Dendrobena venata ikke forveksles med kompostormen som også nogle gange sælges som tigerorm, kompostorm er ikke så gode at fiske med. Denne orm er en rigtig god madding, som fanger en bred vifte af arter, du kan bruge den til traditionelt medefiskeri til aborre, skaller, rimter, brasen osv. Denne orm er også virkelig effektiv til laks og havørreder, flere og flere fiskere begynder at sværge til at bruge denne orm da den er mere hårdfør, både hvad angår opbevaring, men også spræller og sidder bedre fast på krogen end fx de store canadiske orm. Til fiskeri efter laks og havørreder sættes der 5-6 orm på krogen så der er en stor kugle af orm, med en masse sprællende ender der stikker ud, det giver et godt blikfang og lokker selv de store fisk til at tage maddingen. Vi har 2 størrelser af denne type på lager størrelse medium som ca. er 5-6 cm og størrelse large som ca. er 7-10 cm.

Bienenmaden

Bienenmaden er agnen til P&T fiskeri, disse fede og sødlige hvide larver er yderst effektive til P&T søens ørreder, bienenmaden kan også bruges til bækørreder og en masse andre arter.

Tebo larver

Tebolarver eller butterworms er også en agn der længe har været brugt mest i P&T søerne efter regnbueørreder, de har en virkelig underlig duft, og det har vist sig at de er også virkelig gode til fiskeri efter ål.

Maddiker

Maddiker er til klassisk medefiskeri, vi har flere typer de almindelige hvide maddiker som er larverne fra spyfluer, og de lidt mindre pinky som er fluelarverne fra guldfluen. Vi har ofte også maddiker farvet røde som giver lidt extra blikfang så fiskene lettere finder dem.

Casters

Casters er mest brugt af medefiskeren, casters er pupperne fra spyflue maddiker, de er vakuumpakket og vi har valg at fryse vores når vi modtager dem for at sikre de altid er friske, de holder nemlig friske ikke så længe, og på grund af lav efterspørgsel kan vi desværre kun tilbyde dem frosne. Du kan altid kontakte os hvis du skal bruge friske der ikke har været frosne så kan vi tage dem hjem til dig.

Melorm

Melorm er en rigtig god agn til P&T fiskeri, larven er meget fed olien spreder derfor meget duftspor i vandet.

Zophobaslarver

Bliver også kaldet kæmpe melorm, de er også mest brugt til fiskeri efter regnbueørreder i P&T.

Konserveret tobiser

Disse tobiser kan fange alle typer af rovfisk i havet, skrubber, pighvar, hornfisk, makrel og hornfisk.